Menu

Nye omklædnings- og badefaciliteter

08. december 2015 kl. 23:25
Badecontainerne blev ikke fjernet den 1. december selvom dispensationen udløb og der er noget der tyder på at vi får lov til at beholde dem lidt længere.

Den dag vi mister badecontainerne bliver det temmelig uoverskueligt mht. omklædning med 12 hold der spiller i DBU Sj. turnering. Minimum er 4 omklædningsrum til spillere og dommere. Så det er på høje tide at få startet et nyt projekt for at få etableret en mere permanent løsning. Der er udarbejdet et første forslag der er en tilbygning (det gule område) i forlængelse af den hvide indgangsdør og det gamle omklædningsrum med bad. Følgende etableres:

  1. WC i det eksisterende Omklædning 1 med udgang til den nye gang .
  2. To omklædningsrum i forlængelse af Omklædning 1. Hvert omklædningsrum har to brusenicher. 
  3. Ny gang i forlængelse af Mellemgang med ny hoveddør forenden. Gangen kan evt. være lidt smallere så de nye omklædningsrum og WC kan blive lidt bredere.

Willy på Ejendomskontoret er ved at lave et overslag for hele herligheden. Da projektet er i en tidlig fase er alle ideer meget velkomne. Afdelingsbestyrelsen ser positivt på projektet og Martin K. Mouritsen var også så venlig at nævne vores projekt i Værebro Park Posten.

 
Luk