Menu

Det første point er hjemme

22. august 2012 kl. 00:39
Efter et knebent nederlag til nedrykkerne fra Danmarksserien Allerød FK på 1-0 var turen kommet til Espergærde IF på hjemmebane. Læs mere her...
Sidst vi mødte Espergærde på udebane endte kampen 2-2, så det var ikke urealistisk at vi fik sæsonens første point på kontoen.

Efter 2 minutter har Espergærde indkast nede ved vores målfelt. Bolden kastes ind til en spiller der resolut vender om og skyder bolden op på overliggeren. 3 minutter senere sendes en lang bold afsted til en Værebro spiller der sparker den ind foran målet hvor Kadir header den forbi i det lange hjørne.

8 minutter inde i kampen har Espergærde et skud over målet. 2 minutter senere lykkes det Værebro at sætte Espergærde under et hårdt pres der resultere i et selvmål til stillingen 1-0. Det er åbenbart opskriften hvis Espergærde skal rystes.

Værebro får et lille psykologisk overtag i en ellers meget lige kamp. Allerede 3 minutter senere lykkes det Røde at blokere et udspark fra målmanden og score, men liniedommeren vurdere at der er hånd på bolden og målet annuleres. 11 minutter senere er Nii helt fri foran mål, men skyder desværre direkte på målmanden.

Espergærde kæmper videre og efter 34 minutter er der hjørne. Bolden sparkes ind i feltet og en Espergærde spiller header den ud til en medspiller der har et godt langskud lige over målet. Den resterende tid af første halvleg er begge hold meget lige med hensyn til spil og chancer.

Anden halvleg fortsætter hvor første halvleg slap. Spillet bølger frem og tilbage. Begge hold vil gerne være spilstyrende, men hurtige boldtab gør det til en lidt rodet affære. 13 minutter inde i halvlegen bryder Paymann et angreb og stormer frem, bruger en medspiller som mellemstation og afslutter med et godt langskud lige forbi målet. 7 minutter senere har Espergærde et hovedstød på mål som Viskær redder med det yderste af neglene. Allerede 5 minutter senere er den gal igen og en høj bold ind i feltet heades i målet til 1-1. Ærgeligt da 4-5 Værebro spiller i forsvaret har valgt at kigge fodbold i situationen.

Så er det Espergærdes tur til at få det psykologiske overtag og allerede 1 minut efter er en Espergærde spiller helt fri foran mål, men brander på det skammeligste. 4 minutter senere sendes en høj bold ind over mål og Viskær råber at han har den. Desværre løber en Espergærde spiller ind mod Viskær der fejlvurdere situationen og pludselig står den 1-2.

Værebro er på hælene og det virker ikke særlig sandsynligt at de kan gøre noget afgørende ved situationen. Pludselig får Værebro dog et frispark højt oppe på banen i højre side i de sidste minutter. Tonner er løbet op i feltet og den samme pande der har headet rigtig mange bolde væk i forsvaret sender nu pludselig bolden i målet til 2-2. Et resultat Værebro skal være gladest for i en kamp som var lige, men hvor Espergærde i slutningen af anden halvleg havde overtaget.
Luk