Menu

1. holdet avancerer til 2. pladsen

05. oktober 2014 kl. 02:29
En god dag på kontoret da 1. holdet vinder samtidig med at nogle af konkurrenterne i toppen sætter point til.
Gladsaxe-Hero og Liria starter dagen med at tabe deres kampe, hvilket giver VB 1968 en unik mulighed for at avancerer i tabellen. Det skulle dog vise sig, at Brede ikke havde tænkt sig at forære noget som helst væk på hjemmebane. Første halvleg slutter da også med en 1-0 føring til Brede. Drengene giver dog ikke op så let og i 2. halvleg giver de den fuld gas. Det betaler sig heldigvis og med scoringer af Mauricio og Orhan slutter kampen 1-2 til VB 1968. 

1. holdet avancerer derved til andenpladsen kun et point efter Gladsaxe-Hero i tabellen. Det er kun to point der adskilder de seks første pladser, så kampen om oprykning er helt åben igen.

AB taber desværre for anden gang i træk til et bundhold og må nu tage til takke med sidstepladsen i NordicBet ligaen. Så denne lørdag er det VB 1968 der redder kommunens ære rent fodboldmæssigt.
Luk