Menu

1. Holdet vinder premierekampen

16. august 2014 kl. 19:05
Grønne Stjerne blev sendt hjem med et nederlag på 3-2
Tidligt i første halvleg får Grønne Stjerne tilkendt et frispark udenfor feltet. Der scores på et direkte spark til 0-1 og skal vi ikke bare sige at VB'erne var lidt uopmærksomme. Det meste af halvlegen er VB spilstyrende, men det kniber med at omsætte overtaget til mål. Spillet bliver lidt for omstændigt foran modstandernes felt og chancerne løber ud i sandet. Et par gule kort til VB ødelægger også rytmen. Rent fodboldmæssigt er første halvleg ikke den store oplevelse, men det skulle vise sig at vi havde både dramatik og spænding tilgode i den efterfølgende halvleg.

I anden halvleg ligger VB et ekstra pres på Grønne Stjerne og chancerne bliver større og større. Endelig kommer den længe ventede udligning til 1-1 i form af et straffe som Mauricio eksekvere sikkert. Grønne Stjerne er tydeligt frustrerede over at tingene ikke rigtig vil lykkes og de gule kort kommer i anvendelse. Det bliver også til et rødt kort hvilket sætter VB i gang for alvor og der scores to hurtige mål efter hinanden til 3-1 af henholdsvis Mauricio og Fosu. VB får også et gult kort i slutfasen så vi spiller 10 mod 10. Grønne Stjerne udligner til 3-2 med et drømmehug og desværre lukker vi dem ind i kampen. Afslutningen bliver hektisk hvor Grønne Stjerne mobilisere de sidste krafter for at opnå uafgjort. VB klarer dog skærene og kan trække sig tilbage med 3 point på kontoen i premierekampen. Et flot resultat af drengene når man tænker på at syv af stamspillerne ikke deltog.

Dommertrioen med Lars H. Jakobsen i spidsen samt de to linievogtere Jesper Christiansen og Ole Frisendahl håndterede kampen på glimrende vis og efterlader et rigtig godt indtryk.

Næste kamp er mod Ledøje-Smørum Fodbold på udebane fredag den 28. august kl. 18:30. De to efterfølgende kampe er lokalopgør mod henholdsvis AB og Gladsaxe-Hero.
Luk