Menu

1. Holdet videre til 1. runde i DBU Pokalen - Opdateret

22. juni 2016 kl. 00:11

Efter to vundne kampe i de indledende runder af DBU Pokalen er vi nu videre til den 1. runde. 60 hold fra de indledende er videre og de kan nu møde hold fra 2. division, 1. division (nr. 3-12) og Superligaen (nr. 11-12) ialt 36 hold. Lodtrækningen til 1. runde foretages den 23. juni og kampene afvikles tirsdag den 9. august og onsdag den 10. august. Lodtrækningen kan nemt resultere i fint besøg i Værebro Park hvis et af de 36 hold udvælges hvor AB også er imellem. 

Den første kamp vandt vi over Helsinge (SS) efter 1-1 i den ordinære kamp. Kampen måtte ud i straffesparkskonkurrence før VB 1968 kunne trække sig sejrrigt tilbage. Så kom turen til Bagsværd (S2). På papiret en overkommelig opgave, men BB kæmpede bravt så de kunne gå til pause med halvlegsresultatet 2-2. I 2. halvleg lukkede og slukkede VB 1968 så slutresultatet blev 4-2. 

Gladsaxe-Hero overlevede ikke den indledende runde da de tabte til Måløv (S2). Så nu står kampen mellem AB og VB 1968 med hensyn til hvem der skal indtage Pokaltronen i Gladsaxe Kommune.

OPDATERET:

Runde 1 lodtrækningen resulterede i at vi skal møde KBU Serie 1 holdet IF Føroyar tirsdag den 9. august kl 18.30 på deres hjemmebane i Kløvermarken. AB trak FC Græsrødderne. Her er detaljerne om 1. runde

Luk