Menu

Gladsaxe / Din Tøjmand Cup 2015 - Feb

 

 

 

 INDBYDELSE TIL INDENDØRS FODBOLDTURNERING

MOTTO: MANGE KAMPE OG HURTIG AFVIKLING


VB 1968 afvikler Gladsaxe / Din Tøjmand Cup lørdag den 28. februar 2015 i Gladsaxe Sportscenter (hal 1 og 2) for rækkerne fra U-7 til U-10 drenge. Piger er også velkomne.

Rækkerne U-7/8 (5-mands) afvikles på en håndboldbane uden niveauopdeling. Rækken U-9 (5-mands) afvikles på en håndboldbane med niveauopdeling A og BC. Rækken U-10 (4-mands) afvikles på en håndboldbane uden niveauopdeling.

Max. antal hold er 16 i hver række. Alle hold er garanteret mindst tre kampe. Nr. 1 og 2 fra hver pulje går videre og der spilles kvart-, semi- og finale i hver række. Spilletiden for alle rækker er 7 minutter. VB 1968 stiller med egne dommere. Gode præmier til 1., 2. og 3. pladsen i alle rækker. Der spilles efter DBU's regler for indendørs fodbold på håndboldmål.

Kampprogrammet udsendes 5 dage før start.

Tilmelding og betaling: Senest onsdag den 18. februar 2015

Tilmeldingsgebyr (se tabellen nedenfor) indsættes på konto: 1551-11379036

Eventuelle spørgsmål besvares af:
Tilmelding og turnering: Jørgen Franck, email: jorgen.franck@privat.dk

 

REFERAT FRA STÆVNET 

Denne gang var Gladsaxe / Din Tøjmand Cup 2015 et en-dags stævne med 73 hold tilmeldt, hvilket sådan ungefær løb op i 800 deltagere/tilskuere i løbet af dagen. Deltagerne leverede varen som sædvanlig med flot fodbold og intense opgør. Specielt U9 A rækken var en stor oplevelse, hvor nogle af Danmarks bedste hold var tilmeldt. 

De frivillige var klar fra morgenstunden til at tage imod de mange deltagere ved stævnebordet. Desuden var der speakerbord hvor resultatregistreringen også foregik og dommere i begge sportshaller. Mange fra ungdomsafdelingen deltog og nogle prøvede for første gang at dømme kampe ved stævnet. Nedenunder er der et stemningsbillede fra speakerbordet i Sportshal 2. 

 
Man kan vel ikke gøre for, at man har charme...


16 hold var tilmeldt U7 rækken. Kampene i puljerne var meget tætte som enten endte uafgjort eller med et måls sejr. Finalen var et super tæt opgør mellem HUI og AB Tårnby, der måtte afgøres ved straffesparkskonkurrence. Det samlede resultat blev 5-4 til HUI som dermed vandt rækken. Kampen om trediepladsen var et internt lokalopgør mellem EIF 1 og EIF 3. Her vandt EIF 1 kampen om 3. pladsen.


HUI jubler da sejren er hjemme i straffesparkskonkurrencen.


16 hold var også tilmeldt U8 rækken. Finalen var et tæt opgør mellem Citykøreskolen Næstved og Østerbros Ørne, der atter måtte afgøres ved straffesparkskonkurrence efter 0-0 i den ordinære spilletid. Det samlede resultat blev 2-1 til Citykøreskolen Næstved som dermed vandt rækken. Trediepladsen vandt Vallensbæk 2-0 over KB.


Hele 20 hold var tilmeldt U9 BC rækken. Kampene i puljerne var meget tætte som enten endte uafgjort eller med et måls sejr. Finalen var mellem KB Tigerne og Rosenhøj, hvor KB kunne trække sig tilbage som sejrherre med cifrene 2-0. Trediepladsen vandt KB Stjernerne 1-0 over AIK 65.

I U9 A rækken deltog ialt 16 hold og nogle af Danmarks bedste hold stillede op så der var lagt op til flotte og intense opgør i denne række. Efter puljekampene var det KB, Brøndby, Køge og RB 1906 der gik videre til finalerunden som Mohamed Zidan overværede. Det stod hurtigt klart at Brøndby bare ramte dagen og spillede fantastisk fodbold. Deres dræbende presspil medførte, at modstanderne konstant var på hælene og de vandt alle kampene med en samlet målscore på imponerende 10-0.

   KB  Barcelona   RB 1906   Køge  Boldklub   Brøndby Gul   Score  Point  Placering
 KB  Barcelona   1-1 1-0 0-5 2-6 4 3
 RB 1906 1-1   1-0 0-2 2-3 4 2
 Køge  Boldklub  0-1 0-1   0-3 0-5 0 4
 Brøndby Gul 5-0 2-0 3-0   10-0 9 1



Zidan stod selvfølgelig for præmieoverrækkelsen.


Bedste spiller i U9 A rækken var Noah fra Brøndby. Suveræn i forsvaret med et rigtig godt overblik. Han var også med til at udsætte modstanderne for et giftigt presspil og har en stor del af æren for at Brøndby holdt nullet i finalerunden. Afslutningsvis præsterede han også en imponerende sejrsdans. Stor tak og respekt til Mohamed Zidan for at bruge en lørdag aften på at drysse lidt stjernestøv på vores lille stævne. 



U10 rækken deltog 5 hold. Suveræne Hornbæk gik ubesejrede igennem puljen og i finalen vandt de hele 6-0 over TPS. Brønshøj og Skovserne kæmpede om trediepladsen og Skovserne trak sig sejrrigt 2-0 ud af denne dyst. 

Afslutningvis en stor tak til vores sponsor Din Tøjmand på Bagsværd Hovedgade 130 i Bagsværd. Desuden vil vi gerne takke personalet i Gladsaxe Sportscenter for deres store hjælpsomhed før og under stævnet samt Restaurant Bolden der stod for forplejning. Tilsidst må vi ikke glemme alle de frivillige der gjorde det muligt at realisere dette stævne, derfor en tak til: Brian Dybeck, Christoffer Ammitzfeldt, Danial Haider, Emma Wex, Ernst Mainz, Hasse Franck, Helle Harpøth Sørensen, Kim Villy Nielsen, Lotte N. Vahlkvist, Mahdi A-K, Martin Langhoff, Mathias B. Jakobsen, Melda Ciftci, Peter Braune, Salim Asif, Usman Iqbal, Younas Ahmed og Yunes Yusuf.

Vi håber på et gensyn igen til Gladsaxe Cup november 2015.

Hilsen Jan og Jørgen

  
Bagsværd Hovedgade 130, 2880 Bagsværd

Luk