Menu

3. Holdet viser også vejen

07. september 2012 kl. 00:35
Med 2 sejre i de to første kampe viser 3. Holdet også vejen. Virum-Sorgenfri BK var den næste modstander der først blev knækket i anden halvleg, da Værebro endelig valgte at spille fodbold og ikke foretage unødige driblinger. Læs mere her...
Begge hold virkede meget lige fra kampens start. Efter 5 minutter spilles der en lang bold frem til Kevin, der vipper den med brystet henover to modstandere og pludselig har frit løb mod målet. Desværre skydes der lige forbi målet. Så begynder der at komme gang i løjerne. 1 minut senere er Værebro's målmand "Lange" nede og parere og en Virum-Sorgenfri spiller scorer på reposten til 0-1. "Lange" appelere for at bolden blev sparket ud af hænderne, men den holder vist ikke i byretten.

I det attende minut har Værebro to gode gennemspilninger der desværre ikke omsættes til mål. 4 minutter senere har Virum-Sorgenfri et hurtigt kontraangreb hvor der skydes lige forbi målet. 5 minutter senere er den gal igen og Virum-Sorgenfri har et skud i sidenettet. Det begynder at blive farligt. Værebro dribler alt for meget med hurtige boldtab som følge og tilbageløbet lader meget tilbage af ønske. Der er lidt krisestemning hos Værebro i pausen, da spillet bare ikke fungere. Der bliver talt med store bogstaver af Bahram og alle giver håndslag på at spille bolden rundt.

Anden halvleg ligger Værebro hårdt ud og Virum-Sorgenfri er under pres. Allerede efter 2 minutter får Værebro tilkæmpet sig et frispark lige uden for feltet. Assan sparker og bolden skruer ind i det korte hjørne til 1-1. En bold målmanden nok burde have taget, men han viser lidt usikkerhed på langskud. 8 minutter inde i halvlegen spilles en lang bold op ad banen og Værebro har et god skud på mål. Nu kommer der en stribe af chancer til Værebro der kulminerer efter 21 minutter inde i halvlegen, hvor Mathias "Viking" spilles fri på tværs og scorer sikkert til 2-1.

Spillet fungere bare for Værebro, hvor Virum-Sorgenfri er sjældne gæster på Værebro's banehalvdel. Virum-Sorgenfri er dog på et sjældent besøg og får tilkæmpet sig et indkast. Det kastes ind mod målfeltet og Virum-Sorgenfri kombinere sig på glimrende vis igennem et sovende forsvar og scorer til 2-2. Øv, nu troede man lige den var hjemme.

Et minut senere er Værebro's målmand på glatis og en forsvarspiller redder på stregen med hovedet. Værebro får tingene under kontrol igen og presser Virum Sorgenfri i bund. Der produceres flere chancer og hele to straffe. Det første brandes, men heldigvis scorer Kevin sikkert på det andet til 3-2. 4 minutter senere fløjtes kampen af og 3. Holdet kan notere sig 3 sejre på stribe ud af 3 mulige.