Menu

Chockstart på DBU Pokalen

23. maj 2012 kl. 00:23
1. holdet tabte ude 2-0 til Serie 1 holdet Ejby IF 1968 der trods færre chancer alligevel trak det længste strå. Så pokaleventyret stoppede før det nåede at komme igang. Læs mere her...
I kampens start følte begge hold hinanden lidt på tænderne, inden Patrick i det fjerde minut havde et gennembrud i højre side og VBK's målmand halvklarer og Patrick får fat i bolden igen og skyder den lige over overliggeren. Kort efter svarer VBK igen med et godt angreb og har en lille overvægt i spillet. Efter 9min. har VBK et skud på mål som gribes og det kniber med skarpheden i afslutningerne. 7min. senere er Patrick pludselig fri igen, men venter for længe med skuddet så en VBK'er når at parere. I det 24min. har VBK så et skud på overliggeren og Ejby er under pres, men forsvarer sig godt. VBK var tilbøjelig til at angribe op midt på banen og det var for nemt for Ejby at få det stoppet da det snævre spil ikke fungere.

Fra starten af anden periode ligger VBK hårdt ud, og har et skud som desværre er direkte på målmanden. VBK har flere chancer, men kan bare ikke omsætte dem til mål. VBK laver et frispark lige uden for målfeltet og der gives gult kort. Daniel skyder lige over målet. VBK fortsætter med at presse, men er uskarpe i afslutningerne eller det lykkedes for Ejby's forsvar at bryde rytmen. En lang bold er ved at snyde VBK's målmand og han redder med nød og næppe under pres fra en Ejby spiller. Spillet bølger frem og tilbage. Pludselig opstår der en chance til Ejby fordi VBK's forsvar ikke er opmærksomme og Daniel scorer til 1-0 for Ejby i det 25min. Kort tid efter skyder Patrick lige forbi målet og VBK virker rystede. VBK svarer dog igen og i det 28min. har Benjamin et hovedstød på overliggeren. Allerede 1min. efter sender Simon fra Ejby et langskud afsted i højre side der ender i det lange hjørne til 2-0. VBK har store problemer med at få åbnet Ejby's forsvar op da fløjene ikke udnyttes optimalt. Tilsidst forsøger VBK med høje bolde ind i feltet der kun resulterer i et par tilfældige chancer. Et hjørne resulterer i et farligt skud fra Fatih på mål, men det reddes desværre. Det lykkes aldrig for VBK at få åbnet Ejby's forsvar op og selvom Ejby har de færreste chancer så producere de reelt de største chancer i løbet af kampen.
Luk