Menu

AB skal blive i NordicBet Ligaen (1. division)

09. maj 2013 kl. 13:27
Der skal fightes for at AB kan blive i 1. division og Gladsaxe Kommune giver nu en hjælpende hånd i den sidste kamp i form af gratis billetter. Det kan være 12. manden der gør udslaget, hvis AB bare skal have tre point i den sidste kamp for at overleve.
         Det kan ikke være rigtigt at Gladsaxe Kommune med 66.000 indbyggere skal ligge og rode rundt i 2. division sammen med hold som Svebølle og Rishøj. Derfor må vi Gladsaxeborgere træde i karakter og støtte drengene fra AB så vi kan blive i 1. division, hvor vi retteligt hører hjemme. Ovenikøbet er der nu gratis adgang mandag den 20. maj kl. 14:00, så der er ingen undskyldninger for ikke at støtte drengene.

Brønshøj, Skive og Hobro har fire point mere end AB der ligger under stregen sammen med FC Fyn. Af disse tre hold skal AB møde Brønshøj på udebane, så her er chancen for at tage et vigtigt skridt væk fra nedrykning lørdag den 11. maj kl. 15:00. Dog var det Brønshøj der reddede AB sidste sæson fra nedrykning, så det er med blandede følelser at det skal ske på Brønshøj's bekostning. Skive har åbenbart fået held i sprøjten i slutspillet, så det er nok Hobro der er den anden kandidat til nedrykning. Spændingen er intakt og det bliver en rigtig gyser at følge slutspillet.

En helt anden mulighed er tvangsnedrykning af FC Hjørring, der har fået frataget 1. divisionslicensen af DBU grundet økonomiske problemer. Hvis beslutningen ankes skal DBU's licensappeludvalg komme med en afgørelse senest den 25. maj. For at det ikke skal være løgn, så bejler Brønshøj også til en tvangsnedrykning efter en bøde på 200.000 kr. for kreativ aflønning med skattefri kørselsgodtgørelser.

 

Luk