Menu

U-14 drengene vinder 8-mands Rækken Pulje 1

12. oktober 2014 kl. 18:01
Med sejre i de to sidste kampe blev de puljevinder i holdets første sæson.
De to sidste modstandere var Frem Hellebæk torsdag den 9/10 og Helsinge søndag den 12/10. Specielt kampen mod Hellebæk blev temmelig spændende og afgørelsen faldt først i overtiden.

I starten af kampen mod Hellebæk pressede VB og skaber også to gode chancer. Scoringen falder dog først efter 13 minutter hvor Mahdi scorer sikkert til 1-0. Tre minutter senere er Yunes helt fri, men målmanden redder desværre. Hellebæk tilspiller sig også gode chancer. I det 28. minut er Yunes helt fri, men målmanden redder desværre igen. I overtiden har Hellebæk et godt gennemspillet angreb der resulterer i udligning til 1-1. Ærgelig udligning lige før pausen.

Fra starten af 2. halvleg dominerer Hellebæk. VB har et dumt boldtab og den efterfølgende kontra scorer Hellebæk til 1-2. VB svarer dog igen og i det 34. minut har de to forsøg på stolperne. Tre minutter senere lykkedes det så Yunes at udligne 2-2. VB dominerer nu og Hellebæk forsvarer sig med næb og klør. De få gange Hellebæk er oppe på VB's banehalvdel får Adam og Salim hurtigt lukket ned for dem. VB har masser af chancer, men enten skydes der direkte på målmanden eller lige forbi målet. Vi skal vente til langt ind i overtiden før afgørelsen endelig falder. En lang bold fra Mathias ligger perfekt til Yunes i målfeltet og han kvittere med en scoring til 3-2. Herved fastholdt man førstepladsen grundet bedre målforskel end Stenløse. Man of the Match blev Adam. Yunes er topscorer med 12 kasser.

Forventninger var høje mht. sejr mod Helsinge der ligger midt i tabellen. Efter 2 minutter angriber Helsinge med alle mand og et boldtab gav VB en hurtig kontra som Frank scorer sikkert på til 1-0. Fire minutter senere udligner Helsinge til 1-1. Assisten laves af en spillere (nr. 14) der voldte os mange problemer igennem hele kampen. Selv Abu så lille ud i forhold til hans imponerende 184 cm. I det 8. minut scorer Yunes til 2-1 efter et godt indlæg fra Mahdi. I det 16. minut udligner Helsinge igen til 2-2 efter assist fra nr. 14. Allerede 2 minutter senere scorer Mathias flot på langskud til 3-2. Seks minutter senere scorer Mahdi på hovedstød til 4-2 på et flot hjørnespark slået af Salim. I det 29. minut lykkedes det igen Yunes at scorer til 5-2.

Helsinge starter 2. halvleg godt og har et forsøg på stolpen efter tre minutter. Det er som om VB holder op med at spille fodbold og satser på enkeltmandspræstationer. Dette bliver straffet i det 36. minut hvor nr. 14 atter laver en assist til resultatet 5-3. VB vågner heldigvis op og Yunes scorer sikkert til 6-3 i det 42. minut. I det 49. minut er det så Frank's tur til at score til 7-3. Minuttet efter er nr. 14 helt fri, men Can laver en flot fodparade. I det 55. minut scorer Yunes til 8-3 efter en flot assist af Yunus. To minutter senere har Salim et flot forsøg der rammer stolpen. I overtiden får Helsinge tilspillet sig et straffe. Nr. 14 scorer et lille trøstemål til 8-4. Can er ellers lige ved at nå den. Kort efter fløjtes kampen af og drengene er hermed puljevindere. Man of the Match blev Can. Yunes slutter sæsonen som topscorer med hele 16 kasser.

Flot af drengene der selvfølgelig ikke havde klaret det uden de fantastiske trænere Younas Ahmed og Usman Iqbal. Tilsidst må vi heller ikke glemme en super holdleder i Jørgen Franck.

Luk