Menu

Værebro Fort består

17. oktober 2015 kl. 19:29
1. Holdet spillede 1-1 mod topholdet fra Stenløse og er derfor stadigvæk ubesejrede på hjemmebane siden den 30-AUG-2014

1. Holdet skulle denne gang møde topholdet fra Stenløse, så måske vores flotte hjemmebane statistik stod for fald. Det var en meget lige kamp hvor begge hold kæmpede bravt. Så der var ingen af holdene der fik overtaget på den glatte regnvåde bane. Man tilkæmpede sig chancer på skift, men det blev ikke kronet med en scoring. I de hensygnende minutter forsøgte Ibrahim med et langskud der smuttede under målmanden på den regnvåde bane til 1-0. Det lignede et målmandsdrop, men han forsvarede sig bagefter med at bolden blev snittet af en forsvarsspiller og dermed snød ham. Dejligt at drengene kort efter kunne gå til halvleg med en føring.

2. halvleg blev der kæmpet videre og desværre lykkedes det for Stenløse at udligne til 1-1 efter 55 minutters spil. Igen bølgede spillet frem og tilbage. VB lagde et stort pres på Stenløse de sidste 20 minutter af kampen og var meget tæt på en scoring flere gange. Det blev dog ikke helt ufarligt når vi havde et bolttab højt oppe på banen og Stenløse svarede igen med en hurtig kontra. Det lykkedes dog ikke at score yderligere.

Atter må vi sende rosende ord til dommertrioen med Ole H. Sørensen i spidsen samt de to liniedommere Flemming Mortensen og Brian Bagge Jensen for deres håndtering af kampen. En rigtig fair spillet kamp som begge hold har stor ære af uden brok og anden usportslig optræden.

2. Holdet skulle ud i et lokalopgør mod Bagsværd. Oprykningen til Serie 2 hænger i en tynd tråd, så der skulle tre point på kontoen. VB kunne dog ikke rigtig få spillet til at lykkes og forærede derved Bagsværd meget af spillet. Det omsatte Bagsværd så til en scoring efter 22 minutters spil til 0-1. I det 34. minut fik Bagsværd så tilkæmpet sig et frispark udenfor feltet. Frisparket blev sparket direkte ind i mål til 0-2. Den burde Jesper nok havde taget, som netop er vendt tilbage efter en længere skadespause. Ulykkerne haglede åbenbart ned over VB og ikke nok med det så fik Orhan også gult kort i det 40. minut. Endelig lød dommerens fløjte, da der vist var en hel del der skulle snakkes om i pausen.

Det var et forvandlet 2. Hold der kom ud til 2. halvleg. Dalibor startede løjerne med at banke bolden ind i målnettet på et langskud til 2-1 efter 55 minutters spil. Arif udlignede til 2-2 i det 60. minut efter en hælassist af Dalibor. Spillet blev krydret med en del gule kort til begge mandskaber. Så var det fodboldpensionistens Benja's tur til at score. En assist fra Arif i målfeltet og Benja banker bolden op i måltaget til 3-2. Bagsværd begynder også at virke lidt slidte. Orhan laver en superstikning til Arif der spurter fra forsvaret og scorer sikkert til 4-2. Tilsidst får VB tilkæmpet sig et frispark som Dalibor score på direkte til slutresultatet 5-2. Superflot comeback af drengene i anden halvleg.

Desværre er der reelt tre hold (Allerød, Brødeskov og Nivå-Kokkedal) der kæmper om de to oprykningspladser med VB som outsider. De andre hold skal sætte point til for at lukke os ind i oprykningstriden igen, hvilket nok ikke er særligt sandsynligt.