Menu

1. Holdet - Spændende kamp

22. oktober 2016 kl. 19:03

Nu var turen nået til Lundtofte BK på udebane der lå nummer et i puljen 6 point foran os. Et hold vi har haft rigtig mange gode og spændende opgør imod både i S1 og SS. Denne gang blev tilskuerne heller ikke skuffet mht. fight og spænding. Første halvleg var meget lige, måske med en lille overvægt i chancer til os. To gule kort til hvert mandskab blev det også til.

Anden halvleg var også meget lige og den begyndende træthed kunne måske gøre udslaget. I det 79. minut stormede VB 1968 frem og Ali-Hassan Iqbal fik en stikning og han overspurtede forsvaret og scorede sikkert til 1-0. Stor forløsning og det lugtede langt væk af tre point. Desværre falder vi lidt ned i banen og begynder at forsvare føringen. Allerede efter 4 minutter laver vi en kedelig fejl i forsvaret og Lundtofte udligner til 1-1 ved Jacob Abildgaard Gath. Nu var det pludselig Lundtofte der troede på at tre point var indenfor rækkevidde. Vi sluttede dog af med den største chance til Arif Asif, men Lundtoftes målmand Andreas Rosenløv Jepsen blev helt sikker kampens spiller med den redning. Et par minutter senere blev kampen fløjtet af og vi delte i porten.

Stor ros til dommertrioen med Kenneth Schütt i spidsen samt de to liniedommere Serhat Aksoy og Jens Wittrock.

 

Alt i alt et godkendt resultat mod puljens nr. 1, som lover godt inden vi skal møde Hørsholm-Usserød IK hjemme i årets sidste kamp. Så mød op på lørdag kl. 11:00 den 29. oktober og støt drengene så vi kan slutte af med at sætte tre point ind på kontoen.

Luk