Menu

SJÆLLANDSSERIEN here we come!

image
26. maj 2020 kl. 16:23

Så har DBU og DBU Sjælland endelig fået fastlagt op- og nedrykningerne. Vi kan derfor med stor glæde annoncere at vi spiller i SJÆLLANDSSERIEN når efterårssæsonen starter. Vi var lige ved og næsten sidste sæson. Troede sådan set også det glippede denne gang, vi manglede bare to sølle point. Det er dog samtidig lidt vemodigt at rykke op, for vi elsker de intense lokalopgør mod Gladsaxe Hero og AB med alt det indebærer i form af "lidt" drillerier, håneretten osv.

Vi antog, at det nok blev tilfælde 4 da 3 hold fra Sjælland (Allerød, Birkerød og Herlev) stod til at rykke ned fra DS og kun et hold fra København (Tårnby) stod til at rykke ned fra DS hvis man ikke afviklede de resterende kampe. Hvis kampene blev afviklet så var det teoretisk muligt, at kun 2 hold fra Sjælland rykkede ned så vi landede i tilfælde 3, men det ændrede desværre ikke rigtigt noget. Så sølle 2 point og oprykning til SS var hjemme.

Dog meldte DBU ud den 26. maj, at nedrykningerne suspenderes i Herre DS. Så kom skrivebordsgeneralerne i DBU Sjælland pludselig på overarbejde og her er resultatet:

Sjællandsserien pulje 1
Nummer 1 rykker op* og nummer 12 rykker ned.

*Der er fortsat et enkelt udestående i relation til Sjællandsserien, pulje 1. Her ligger der fortsat en endnu ikke afgjort ankesag hos DBU, som kan få betydning for oprykningen, da der kun er 1 point mellem nr. 1 og 2 i puljen. Sagen forventes at blive afgjort snarest.   

Sjællandsserien pulje 2
Nummer 1 rykker op og nummer 12 rykker ned. 

Serie 1
Nr. 1 – 3 rykker op. 
Nr. 12 rykker ned. 
 
Serie 2
Nr. 1 – 2 samt de to bedste 3´ere rykker op
Nr. 11 – 12 rykker ned

Serie 3
Nr. 1 – 2 rykker op
Nr. 11 – 12 rykker ned

Serie 4
Nr. 1 – 2 rykker op
Nr. 12 rykker ned

Serie 5
Nr. 1 og 2 fra hver pulje rykker op
Nr. 11 og 12 rykker ned i Serie 6

4 hold undgår nedrykning
Da Frem Sakskøbing fra DBU Lolland-Falster er blandt nedrykkerne fra Sjællandsserien vil nedrykningen fra Serie 1-2-3-4 blive reduceret med 1 hold. 

Det betyder, at følgende hold undgår nedrykning:

Gladsaxe-Hero (Serie 1)
Fløng-Hedehusene Fodbold (Serie 2)
Toksværd Olstrup Fodbold (Serie 3)
Vipperød BK (Serie 4)

Værebro over oprykningsstregen, det kan vi lide...

Desuden kan vi konstatere at Gladsaxe-Hero nok slår verdensrekorden i dovenskab, laver kun sølle 6 point hvilket er nok til at de overlever i Serie 1.

Gladsaxe Bladet skrev også om den glædelige nyhed

1 2 Værebro...