Menu

Seniornyt - Forår

image
22. januar 2024 kl. 11:53

Seniornyt bliver løbende opdateret om stort og småt på seniorholdene. Nyhederne for de enkelte hold er som følger:

1. Holdet:

Vi overlevede første sæson i Danmarksserien og foråret bliver med garanti atter en spændende affære da nedrykning stadigvæk er et muligt udfald, men vi har fået forstærkninger i løbet af vinteren så det ser lovende ud og opstart er allerede den 10. januar. Der er stadigvæk meget vi skal lære for at kunne begå os i Danmarksserien, men drømmen om 3. division er allerede begyndt at rumle i krogene. Vi har stadigvæk fire kampe tilgode af efterårets grundspil og så er der ti kampe ude/hjemme mod de fem nye hold fra Pulje 1 i nedrykningspuljen (Datoplan). På hele trænerstaben har vi oprustet gevaldigt:
- Sportschef Ahmed "Cira" Bari
- Cheftræner Metin Celik
- Træner John Gadalla
- Målmandstræner Jelal Yilmaz
- Fysisk træner Luqman Abdikafi Ahmednurr
- Fysisk træner Sheref Bargholz
- Fysioterapeut Jesper Wallentino

Uden tvivl det stærkeste trænerteam vi nogensinde har haft og de ser også et kæmpepotentiale i vores hold. Desuden er der udover nedenstående træningskampe også arrangeret træningslejr i Tyrkiet (Titanic Deluxe Golf Belek) fra den 23. februar til den 1. marts, hvor der også afvikles to træningskampe. Træningen foregår tre gange om ugen hovedsaligt på kunsten ovre på AB, det skyldes at de nye kunstgræsbaner på Bagsværd og Gladsaxe Stadion er for farlige at spille på da de er meget glatte. Derfor er alle træningskampene også lagt på udebane for ikke at bruge kostbar kunstgræstid på det. Vi er Værebro. 1 2 Værebro ⚽💪❤🔥

Træningskampe:
- Lørdag den 20. januar kl. 12.00 på Vejledalen 17, 2635 Ishøj mod Ishøj IF (3. Division). Vi spiller en kanonkamp mod et hold der slutter efteråret på en 4. pladsen i 3. Division. God start på træningssæsonnen og vi taber kun 0-1, efter et drømmehug af en Ishøjspiller efter en lidt svag clearing.
- Søndag den 28. januar kl. 15.45 på udebane mod Hvidovre Fodbold (Københavnsserien). Lige kamp mod topholdet Hvidovre i Københavnsserien der slutter 2-2.
- Lørdag den 3. februar kl. 16 på Tvedvangen 200, 2730 Herlev (Stadion kunst) mod Liria FK (Serie 1). Forskellige taktikker blev afprøvet og der er plads til forbedringer. Vinder 1-3 mod vores gamle arvefjende Liria.
- Lørdag den 10. februar kl. 12 på udebane mod Gentofte-Vangede Idrætsforening (Københavnsserien). Lige affære, men så laver vi nogen dumme fejl og GVI kan trække sig sejrrigt tilbage 3-0.
- Tirsdag den 13. februar kl. 19.30 på udebane mod Nerashté Ballerup (Serie 1). En kamp vi vinder 0-3.
- Lørdag den 17. februar kl. 12 på Vejledalen 17, 2635 Ishøj mod Ishøj IF (3. Division). Lige første halvleg med måske en lille overvægt af chancer til Ishøj. Anden halvleg kommer vi rigtig godt ud og har flere kæmpechancer. Tilsidst i kampen lukker og slukker Ishøj til 2-0, ja der er lidt forskel på Danmarksserien og 3. division.
- Mandag den 26. februar kl. 10.00 på træningslejren i Tyrkiet mod et mandskab fra Norge. Vi taber 1-3
- Torsdag den 29. februar kl. 10.00 på træningslejren i Tyrkiet mod et mandskab fra Jylland. Vi vinder 3-0
- Onsdag den 6. marts kl. 19.30 på udebane mod Sundby Boldklub. Slår et hold der ligger på førstepladsen i Danmarksseriens Pulje 1 med 0-1. Mon holdet og trænerteamet er ved at finde recepten til overlevelse i Danmarksserien?
- Mandag den 11. marts kl. 18.30 på udebane mod FA 2000. Vi spiller med stor kvalitet og vilje samt alle giver sig 200% for holdet. 10 af FA 2000 spillerne er med i 2. divisionstruppen, hvor tre også startede inde mod Brabrand som de vandt 2-0. Klasse forpremiere hvor vi kan trække os sejrrigt tilbage med cifrene 0-2. Oliver og Elias scorer.
- Søndag den 17. marts kl. 16.00 på udebane mod Vanløse IF (U19 Drenge ØST). Vi taber 1-2. God træning, dog er vi ikke i stærkeste opstilling hvilket Celal nok giver mig ret i.

Nye spillere op til forårssæsonen:
- Nicklas Rønne Jensen (18 år) fra AB
- Zakaria Alla (19 år) fra Boldklubben Frem
- Elias El Amrani (20 år) fra Herlev IF
- Andreas Risnæs (19 år) fra KFUMs Boldklub
- Pouya Tobias Strand Nikoui (26 år) fra Liria FK
- Yousuf Butt (34 år) fra Ishøj IF
- Abdou James Goddard (26 år) fra Fursan Hispania FC (Forenede Arabiske Emirater)
- Can Güler (25 år) fra Køge Union - Velkommen tilbage Can!
- Akwasi Boateng (27 år) fra Glostrup FK - IF 32
- Hassan Bashir (37 år) fra Ishøj IF

Spillere der har forladt os op til forårssæsonen:
- Elie-Rossi Mavula (22 år) til FC ESPM
- Nisahr Yawar (37 år) til Ballerup-Skovlund Fodbold
- Mourad Saidi (32 år) til Nørrebro FF
- Marin Condrea (25 år) til Horbelev IF
- Ismet Camdali (28 år) til Husum Boldklub
- Ricki Christian Olsen (35 år) til Hvidovre Idrætsforening 
- Saddeque Shahzad (24  år) til Brøndby Strand IK

Futsal Holdet:

Holdet har kvalificeret sig til finalerne der afvikles til marts under cheftræner Andreas Højgaard Brodersen. Hvis de havner i top 3 ud af 5 hold så er det Sjællandsserien næste sæson. Holdet består nu af 20 spillere der er super engageret med udsigten til at kunne spille i Sjællandsserien. Vi krydser fingre for drengene der har udviklet sig helt fantastisk. Sidst, men ikke mindst, stor tak til vores sponsor Gladsaxe Bygningsentreprise.

 

Finals Futsal
102868 VB 1968

Hold

VB 1968

Række  

Herresenior A SM - Futsal Finals

Pulje  

Final Indoor Herresenior A

 

Kampnr

Dag

Dato

Kl

Hjemmehold

Udehold

Spillestedsnr/navn

316969

Lør 

02-03-24  

15:30  

VB 1968

FC Hornsherred  

1478 Holbæk Sportsby Futsal hal 2  

316971

Lør 

02-03-24  

15:50  

Dalby GI (H)  

VB 1968

1478 Holbæk Sportsby Futsal hal 2  

316998

Lør 

02-03-24  

16:20  

VB 1968

Albertslund BS 72  

1478 Holbæk Sportsby Futsal hal 2  

317075

Lør 

02-03-24  

16:40  

Havdrup Fodbold  

VB 1968

1478 Holbæk Sportsby Futsal hal 2  

 


1 x 9 min

Husk mødetid 30 minutter før første kamp.

Luk